Skøn natur og frisk luft
Bo i vandmøllen i den Tjekkiske bjergdal
Den Tjekkiske vandmølle ligger cirka en times kørsel vest for Prag i naturskønne omgivelser. Den første vandmølle blev bygget for mere end 500 år siden og nævnes første gang i kilderne i 1549. Siden er møllen og bygningerne skiftet ud mange gange, og den nuværende mølle, som er fra 1911, har været i Petr’s families eje i mange generationer. Petr og Alexandra er den 4. generation, der bor i møllen. Lige ved møllen ligger et vandværk, som blev bygget for mere end 100 år siden, og var et af de første i Tjekkiet til at levere elektricitet.
Få skønne naturoplevelser
Møllen ligger i en lille dal ved siden af floden og er et kendt feriemål i Tjekkiet. I området ligger bl.a. en lille campingplads til permanente gæster og en del privatejede feriehytter. Naturen veksler mellem skov, klipper, græsarealer og åbne frodige landskaber, så du kan gå på nye opdagelser hver dag. I nærområdet er der også mulighed for at sejle i kano, gå en tur eller tage en svømmetur i floden eller i poolen. Vejret i August er som regel dejligt og solrigt med ca. 22-26 grader, men ligesom i Danmark kan det svinge op og ned og ind imellem også regne.
Nyd sensommeren i den skønne natur og friske luft. Gå på opdagelse i frugthaven eller drivhuset, tag en svømmetur i floden/poolen eller gå en tur i skoven.
Den spiselige have
Hele sommeren dyrker Petr og Alexandra meget af deres egen mad. Tidligere har de bl.a. haft meloner, jordbær, blåbær, æbler, tomater, hindbær, brombær, agurker, ferskner, abrikoser, nektariner, ananaskirsebær, krydderurter, squash, salat og agurker. I området findes der også vindruer, kirsebær, blommer og masser af spiseligt ukrudt, som vi bl.a. skal bruge i nogle af vores grønne smoothies.
På retreatet får du en rundtur i haven, og Petr fortæller om, hvordan han dyrke deres egen økologiske mad og derved sparer penge. Hvis haven har et godt udbytte i år, vil der måske være mulighed for at bruge nogle af de friske økologiske ingredienser i madlavningen, direkte fra haven.
Det helbredende sted i skoven
Cirka 150 meter fra møllen findes et helt særligt sted. Det er kendt som det Tjekkiske ’Lourdes’, og er et sted i skoven, hvor to tektoniske plader møder hinanden. Det udsender en helt speciel geomagnetisk stråling fra jorden på en frekvens på 8 Hz. Denne frekvens ligger meget tæt på hjernens frekvens i alfastadiet, når man mediterer.
Derfor vil du hver morgen have mulighed for at meditere sammen med Louise på netop dette sted (hvis vejret er til det). Nogen kan ligefrem mærke at det kilder i fødderne, og andre besøger stedet, simpelthen fordi de oplever helbredsforbedringer, efter at de har været der.
Flere muligheder
I området ligger der et par hoteller, og her er det er bl.a. muligt at spille tennis. Vi man gerne ud og se noget, kan man gå en tur ned langs floden til de 1000 år gamle slotsruiner. Turen er ca. 4 km og fuld af skønne naturoplevelser. Der er også muligt at gå til de forskellige nabolandsbyer, men der er ikke rigtig noget shopping. Til gengæld vil der være mulighed for at besøge vandmøllens lille museum, som er indrettet i selve vandmøllen.